Du har kun 20 sekunder til at gøre et godt indtryk, når ansøgningen læses. Hvis du er jobsøgende, er dit første mål at komme i den interessante bunke på den rekrutteringsansvarliges bord: Dem, der inviteres til samtale. Hvordan kommer du det – og hvordan håndterer du samtalen?
Jeg ved hvad, de rekrutteringsansvarlige har fokus på, når de læser din ansøgning samt hvordan de sorterer ansøgere i kategorierne “Interessant” og “Ikke interessant”. Med den viden kan jeg øge din mulighed for at lande i den interessante bunke af ansøgere – og blive inviteret til jobsamtale, som forhåbentlig ender med ordene: Jobbet er dit!
Uanset om du er nyuddannet og er på jagt efter dit første job, har et job men trænger til nye udfordringer, eller om du er vant til at skrive ansøgninger, men du endnu ikke har fået beskeden: ”Jobbet er dit”; så vil du kunne drage fordel af rådgivning fra en professionel rekrutteringskonsulent, som objektivt vil vurdere præsentationen af dig selv i en skriftlig ansøgning med CV samt rådgivning til håndtering af jobsamtaler.
Status på ledigheden i hele 2010 endte på 165.000 bruttoledige i gennemsnit pr. måned, hvilket er mere end en fordobling siden 2008, hvor bruttoledigheden var ca. 74.000 personer. Dette faktum stiller store krav til de jobsøgende i kampen om de færre stillinger, virksomhederne tilbyder. Hvor der i 2008 var cirka to-tre ledige pr. opslåede stilling i alle landsdele, var gennemsnittet i 2010 steget til 11 ledige pr. opslåede stilling.
Læs mere om, hvad jeg tilbyder for at hjælpe dig nærmere jobtilbud under fanerne “Hjælp til ansøgning og CV” og “Styr samtalen”
Med venlig hilsen
Anne Gitte Distler

